Gevalia

 

3 kafferisterier i Gefle.

I 1914 registrerede firmaet Th. Engwall & Co navnet Gevalia som varemærke for deres kaffe.

Firmaet var blevet grundlagt 2. april 1853 af Victor Th. Engwall i Gefle. I begyndelsen en købmandsbutik, men senere voksede det til et stort handelshus og rederi.

Firmaet Th. Engwall og Co Aktiebolag, der da var ledet af brødrene Ernst og Emil købte i 1913 sit eget kafferisteri og begyndte at markedsføre kaffen under navnet Gevalia, det latinske navn for Gefle. Det er dog først fra 1920, at man for alvor møder Gevalia navnet på de færdiglavede kaffepakker, man da med stor succes begyndte at markedsføre. Farven på disse pakker var rød, en farve som har fulgt Gevalia siden.

Fra 1916 til –63 ledes firmaet af Sven Victor Engwall. Firmaet omdannedes i 1924 til et Kommanditbolag,

De to røde dåser er fra denne periode.

 

 

 

 

 

 

 

I 1892 startede en 3. af Victor Th. Engwalls sønner sit eget firma. Han havde oprindeligt arbejdet sammen med Ernst og Emil i faderens firma, men det blev for meget for ham at arbejde sammen med to så stærke brødre, så han startede sit eget firma, også indenfor handel og en gros. I 1909 slog han sig sammen med Hellberg og Co og dannede firmaet Engwall/Hellberg Aktiebolag.

De to busser Ystad – Haparanda er fra dette firma og således ikke ægte Gevalia dåser. Firmaet opkøbtes dog i 1938 af Engwall og Co, men blev fortsat drevet videre som selvstændigt firma med eget kafferisteri, men med et nært samarbejde med Engwall og Co

 

 

 

 

 

 

 

1908 blev firmaet AB Emil Bohlin grundlagt, det overtog samme år Gefles ældste kafferisteri grundlagt 1903. 1 1946 blev Emil Bohlin overtaget af Engwall/Hellberg AB.

Gevalia var de første til at lancere vakuumpakket kaffe i dåser, hvilket skete i 1947. 10 år efter gentog de sucseen, men nu med vakuumpakker som vi kender i dag, og dåsernes æra var slut. Til glæde for forbrugerne, men til sorg for samlerne!

 

 

I 1971 sælger Jacob Engwall firmaet til General Foods efter, at det har været i familiens eje i 4 generationer.